Har taget hul på mit sidste år i 30erne og det må da fejres med at jeg hopper med noderne og får min egen blog. Men hvad kunne så egentligt være interessant for andre end mig, nok ingen ting men så kan jeg da gøre det for mig selv. Har tidligere skrevet meget til Lia, det var min medicin, min måde at kæmpe mig ud af og op af det sorteret hul man kan komme i som forældre. Nu er hullet ikke altopslugende, det kommer på min vej en gang imellem, men efterlader ikke det samme behov for at skrive mig igennem. Det betyder ikke der ikke er mange ting i mit liv der ville have ville have godt af at komme ned på skrift og blive distanceret så jeg kan se på dem med de humoristiske briller og gøre dem mindre.