Så er vi tilbage til hverdagen, er nu mor til to skolebørn - tænk de er blevet så store.
Min hverdag er jo så også startet og med den en lille glæde over efterår, vinter, stearinlys, strikketøj og symaskine står lige på trapperne. Elsker sommer, elsker ferie med min skønne familie, men jeg elsker i lige så høj grad den mørke tid med hemmelig hygge.
Derfor gav jeg mig selv en velkommen tilbage til hverdagen gave:

Og den første nederdel er syet - og jeg kan nu lige få justeret mønstret til mig selv eller måske få justeret kroppen til mønsteret:

Jeg har jo så en datter der ikke deler min glæde ved nederdele og da alle mønstre skal prøves i forskellige størrelser bliver der nok en del gaver og en del til salg med mindre jeg kan overtale Liam eller Linus til at gå i dem ;-)

Imens bloggen har ligget stille har symaskinen brummet lidt og det er blevet til blandt andet skønne baggy bukser til både voksne og børn og endda et par til salg.

Et par til salg - af stoffet som var købt til en kjole til mig selv blev det til tre  par til børn

  Og et par til min skønne datter

Tilføj billedtekst

Det med at blogge er vist noget jeg skal lære :-)
Men mon ikke en jeg kan lære det inden jeg runder de 40?
Er lige returneret fra Roskilde festival, hvor Luciano og jeg som de gamle var campingvagter, nød Metallica og kunne fejre fødselsdag for Linus.

Linus har en yndlingsfarve: ORANGE! Så hvad passer bedre end orange lagkage foran orange scene med sine forældre, sine søskende og sin mormor? 

Roskilde festival bød udover skønne oplevelser både som voksne og som forældre også på jeg for en gang skyld vandt noget - jubi. Jeg sad fredag formiddag (morgen for nogen der ikke har et naturligt vækkeur kl 6 i form af en skøn Linus der krammer, kysser og vil have morgenmad) foran Hunters bod og blev krediteret med et par orange gummistøvler. Åh jo nu er jeg fint gående igen.

Har sendt luciano og de store afsted til fødselsdag - Linus har øjenbetændelse og hoster og skulle jo nødig smitte et helt fødselsdagsselskab. Det levner tid til oprydning og overblik. Nej var det oprydning og skabelse af ny kaos?
Liam stod op i morges til nye bukser og det i ny stil -  vauw mor de er seje (ingen posebuls ingen blomster hvad skal der dog ikke ske i mit liv, en udvikling.).

Og Dina hmm hun ønsker sig også et par - ja er blevet mor til en præteen, men heldigvis en af slagsen der kan lege i timevis selvom det en gang imellem afbrydes af en moar....!


Men helt blomsterfrit bliver det heldigvis ikke, jeg kan da stadig hænge det på min krop og være den barnlige lille pige,. Weekenden har budt på noget nyt: jeg kan nu sy en usynligt lynlås. Har aldrig fattet hvorfor mine bare aldrig blev usynlige - tricket, en speciel fod til symaskinen og jeg kan nu masseproducere nederdele og deslignende hvor man ikke skal se lynlåsen - jubi! Så unger nu er det min tur til at hoppe i hjemmekrationerne:

Tror jeg spottede det første grå hår i går - chok okay ved da godt fødselsattesten siger jeg nu er rundet de 39, men i mit lille hoved er jeg vist ikke en dag over 18 - synes stadig jeg leger voksen og fornuftig og kan se og høre den lille Line fnise inde i hovedet når hun trækker "jeg er voksen masken" på og lyder snus fornuftig, hvem hopper lige på den, fnis. Men den er god nok min krop er blevet voksen og den forventer delvist jeg følger med. Kender I det med at se på sine hænder og tænke: okay hvem har skiftet mine hænder ud med min mors?
Og når snakken falder på min mor er det naturligt lige fortælle at jeg i dag kunne være lidt Line 18 år på strøgtur med moar, glemme der skal hentes børn, glemme der skal købes ind, glemme der er noget der hedder arbejde. Det er sådan et pusterum der gør hverdagen fantastisk. Og hvem andre end ens mor kan rumme en 39 årig med det første grå hår opføre sig som en 18 årig der slår smut med øjnene og smiler koket ;-)

Har fået beskyttelse til Ipad i fødselsdagsgave - hele familien fik Ipaden så nu er vi virkelig blevet en moderne familie i 10erne (eller er den moderne familie den der vælger å ikke blot stenaldermaden men også stensalder levemåden og vi andre bare sådan lidt post). Men når man nu som jeg har en hvis forbi for teknik og alt der lugter af vi er åh så tekniske og samtidig kan svømme hen i retro stoffer, ja så man man da sy et hylster til vidunderet så det kam lugte af andet end facebook, spil og Rasmus Klump - et retro hylster så jeg kan tage dyret med ud når vi skal på biblioteket og få hjælp til at finde en masse goder bøger til Dina:

Åh jo nu er jeg godt klædt på og kan gemme det bag blomster ;-)

Børnene er vilde med det nye monstrum og Dina som ellers ikke er den store læser, læste en hel bog bare fordi man kunne læse den på skærmen. Har fået installeret 120 ord og tal spil så jeg kan fæle selv spil kan være okay - åh jo er dobbeltmoralsk.

Har taget hul på mit sidste år i 30erne og det må da fejres med at jeg hopper med noderne og får min egen blog. Men hvad kunne så egentligt være interessant for andre end mig, nok ingen ting men så kan jeg da gøre det for mig selv. Har tidligere skrevet meget til Lia, det var min medicin, min måde at kæmpe mig ud af og op af det sorteret hul man kan komme i som forældre. Nu er hullet ikke altopslugende, det kommer på min vej en gang imellem, men efterlader ikke det samme behov for at skrive mig igennem. Det betyder ikke der ikke er mange ting i mit liv der ville have ville have godt af at komme ned på skrift og blive distanceret så jeg kan se på dem med de humoristiske briller og gøre dem mindre.